Foto: Susanne Guldberg  Hammelsvang

Foto: Susanne Guldberg Hammelsvang

Takt og tone

Godt naboskab indebærer, at vi udviser hensyn til hinanden.

Følger du disse enkle råd om takt og tone, er du med til at sikre, at Skaven Strand er rart at være i, både for dig selv, dine naboer og vores mange gæster:

Dæmp støjen

·     Undlad at bruge plæneklipper eller andre støjende maskiner før kl. 9 og mellem kl. 12 og 14 (lørdag dog undtaget).

·     Spil ikke høj musik og undgå så vidt muligt at lave støj, som kan genere naboerne – især efter sengetid.

Hold naturen ren

·     Tag affaldet med hjem eller benyt de opstillede affaldsspande.

·     Saml hundeekskrementer op. Husk altid posen, og mind gerne dine eventuelle lejere om det.

Beskyt dyrelivet

·     Lad ikke hunde løbe frit omkring. Hunde skal i Danmark altid være i snor.

Leg med omtanke

·     Brug af boomerang, dobbeltdrager og andre ’farlige’ legeredskaber er ikke tilladt ved og på legepladserne. Brug din sunde fornuft – uanset hvor du bruger sådanne redskaber.

Hejs gerne flaget

·     Har du flagstang, så brug Dannebrog eller vimpel/stander. Flagtidspunkt er fra solopgang til solnedgang, dog senest kl. 20.

Tal med din nabo

·     Har du et problem, så kan en god snak med naboen hen over hækken løse de fleste udfordringer. Vi skal alle være her og vi skal finde ud af tingene sammen.