Noget om heden og skoven mellem sommerhusområderne ved Skuldbøl og Skaven

Denne fortælling handler om heden og skovstykket, som mange kommer gennem på gå- cykel- eller løbeture mellem sommerhusområderne i Skuldbøl og Skaven. Fortællingen starter et helt andet sted nemlig med min bedstefar Niels J. Kristensen, som drev et lille landbrug i Rærup, som ligger 14-15 kilometer fra Skuldbøl med Nr. Nebel som den større by i nærheden.

Niels var en mand med mange interesser, bl.a. gik han meget op i planter, både dem i pryd- og køkkenhaven og i skoven, han gik på jagt og opsøgte gerne nye oplevelser, som ofte efterfølgende førte til en god historie. Jeg syntes som barn, at det kunne være lidt anstrengende, da man jo dengang som barn skulle ses og ikke høres – og bedstefar Niels havde mange historier at fortælle.

Niels og min bedstemor Frida blev gift i 1929, hvor de overtog Niels ́ forældres gård. Om det var en følge af krisen i 30 ́ere eller et udslag af de mange interesser vides ikke, men Niels og Frida satsede i hvert ikke på traditionelt landbrug med køer og grise, men dyrkede jordbær, kål og andre grønsager samtidig med, at de havde bier og holdt høns. Under og efter 2. Verdenskrig dyrkede de også tobak, og på et tidspunkt fik de to store drivhuse til tomater. Niels kørte så til Nr. Nebel, hvor han solgte varerne til husmødrene.

Det har sikkert været givtigt at sælge grønsager og tobak under krigen, og der var heller ikke så meget at købe for penge, så som en god vestjyde ville Niels måske hellere have jord end penge i banken. I hvert købte Niels i 1948 et stykke hede ved Skuldbøl for 29.000 kr. I 1949 købte Niels mere jord for 15.000 kr.

I de efterfølgende år gik Niels i gang med at tilplante jorden, der lå hen som hede, med bl.a. Østrigsk Fyr, Bjergfyr og Contortafyr (fodnote: de to sidste arter er i dag erklæret invasive, dvs. de er uønskede i den danske natur, da de spreder sig ukontrollabelt). Niels havde i forvejen noget skov i Lydum Plantage, hvor mange af de små træer blev gravet op. Om efteråret, hvor der ikke var så meget at se til i det lille landbrug, tog Niels og karlen på gården cyklerne de godt 15 kilometer ud til "Æ Fiwer", som fjord hedder på vestjysk, og plantede. De små træer blev sendt med rutebilen.

Det var i øvrigt af en særlig grund, at Niels plantede de store markante østrigske fyr nede Fjordstien. Fyrene skulle tjene til, at badende kunne klæde om i skjul, og skulle man et nødvendigt ærinde, kunne man også bruge træerne til at gå om bag ved. I vores familie kaldes de store fyr derfor for "Tissetræerne", samtidig med at vi morer os lidt over, at en klog mand som vores bedstefar ikke kunne gennemskue, hvor svært det ville være at gemme sig bag gamle østrigske fyr.

Bedstemor Frida koncentrerede sig mest om familien og de nære ting, som mange kvinder gjorde dengang. Men Frida kunne bestemt godt have klare holdninger, navnlig når Niels efter hendes mening fik nogle lidt for mærkelige idéer. Både hun og Niels nød at komme ud til jorden ved fjorden f.eks. sammen med os børnebørn på udflugter med sodavand og puddersukkermadder.

Min mor Karen arvede i 1989 jorden efter Niels og Frida. Og i dag ejer jeg sammen med mine søskende hedestykket og skoven bagved. Vi prøver at plante flere oprindeligt danske træer og buske som eg, skovfyr, hassel, kvalkved, tørst, fjeldribs mv., så skoven kan blive endnu mere spændende, og dyrelivet forhåbentlig også bliver mere mangfoldigt.

Pas godt på naturen derude og nyd den, den er og kan noget unikt.

Edith Jager Andersen, sommerhusadresse Anevej 13.